fattig·kål
fattig·mand| fattig·kål | fattig·mand |
subst.
[spredt i Nørrejy]
= person, der har ophold i fattighus el. på fattiggård. fattelemmeren jik rontj å tege = fattiglemmerne gik rundt og tiggede. AEsp.VO. (sognerådsformanden ville samle penge ind) sö¶·n hand ku fo Åld¶erdomsånd·erstöt¶tels å et¶ ræj¶n u¶r blyw Fat¶telem = sådan at han (dvs. den tidligere ejer af en herregård) kunne få alderdomsunderstøttelse og ikke rent ud blive fattiglem. TKrist.BT.81. (i 1914 købte de fattiggården) po ¡dæn¶ ¡må·j, di sku ¡ha di ¨ ¡sist ¡tow¶ ¡fatiªlæmèr ¡mæj ¡owèn i ¡han¶lèn = på den måde, at de skulle have de sidste to fattiglemmer med oven i handlen. Ommers (DaDial.III.58).
| fattig·kål | fattig·mand |
| Sidens top | |