fanning

Çfanse

Se også Çfanse (verb.)

Ìfanse

verb. _ *fândse HøjerSg (VSønJy´S). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) VSønJy; (præs.) fondser Fanø.

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med nedertysk funseln (= fumle mv.), jf. ODS. fanse]

 Næste betydning

1) = fable, fantasere. Men nær a ret mæ sondser om, / så kun’ een vel godt forsvår’et / å kald den her tid, a fondser om, / den travlest i æ o¶er = men når jeg rigtig tænker mig om, så kan man vel godt forsvare det, at kalde den tid jeg fabler om, den travleste i året. *FanøUgebl. 13/12 1958. I Nett (= nat) har han da fândset gròv möie (= vældig meget), dvs. phantaseret i Feber. *Højer (Saxild.ca.1848). No fândser do = nu snakker du over dig, vrövler du. *Højer (Saxild.ca.1848).

 Forrige betydning

2) = fægte med armene. han fândse’ me æ ârm = bevægede Armene vildt. *Højer (Saxild.ca.1848).

fanning	Çfanse
Sidens top