fanniker·tornÌfanse

fanning

subst. _ med sideformen fanninger. _ plur.: (til hovedformen) ´er (K 6.2).

[1574: (som tilnavn) Hans Pedersen Fanninger (JySaml.1Rk.I.231); spor. i SVJy; syn.: fannik]

= beboer af Fanø. Beboerne kaldtes forhen ¨ Fanniker og Fanninger, i nyere Tid Fanøboere. NMKrom.Fanø.I.4. \ (hertil, som adj.:) fanninger = fra Fanø. Der nævnes følgende arter af skibe¨: Pramme fra Rudbøl og Sild, Fanninger hængemastere, everter ¨. *SJyMSkr.1970.379.

fanniker·tornÌfanse
Sidens top