fang·rådigfanke

fangst

subst. _ faµst alm.; fåµst NJy, NVJy, Him. _ genus: fk. alm.; mask./fem. NØVends (K 7.2).

[spredt i Nørrejy]

= rigsm. Haj jo·r æn stu¶ Fångst å Rötter = han gjorde en stor fangst af rotter. Vends. når det sidste kort (i kortspil) tager stik, får man "fåµst po æ skæw·teµkro¿©" (= får man fangst på »skæftingkrogen). $Agger.

fang·rådigfanke
Sidens top