fange·stykket
fangst| fange·stykket | fangst |
adj. _ med sideformen fang·råden. _ ¡faµ(è)ªro¿i $SSamsø; ¡f嵪ro¿i $NSamsø; ¡faµªrå¿eñ (også skrevet *fangroen), ¡faµªro¿ Mols; ¡foµªro·n, ´ro·ñ MØJy´SØ; *fangren Anholt.
[jf. vestnordisk fangaráÛ (= beslutning, som må tages i nød el. forlegenhed, uden at man har noget valg el. tid til overvejelse); Anholt, Mols, Samsø og MØJy´SØ; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= rådvild; oftest med foranstillet nægtelse: ikke (så) fang·rådig (= snarrådig). do skañt wæ ¡faµªro¿i he¬è blywèr do ¡o¬è gjywt = du skal ikke være rådvild, eller (dvs. så) bliver du aldrig gift. SSamsø. gjø je æçjÏè eµèn uÏej¶Ïèhe¿Û fo mi¿ sky¬¶, a¶ æ it så foµro·n, a ska nåk sje϶ feçj u¿Û ow¶, huÛèn èt ska væ· = gør jer endelig ingen ulejlighed for min skyld, jeg er ikke så kejtet el. rådvild, jeg skal nok selv finde ud af, hvordan det skal være. $Gosmer. de andre (der roede) var ikke så fangren (bange), de satte hårdt til og kom til sidst til land. Krist.Anholt.17.
| fange·stykket | fangst |
| Sidens top | |