fane·stang
Ìfange| fane·stang | Ìfange |
subst. _ f嵶 Vends; foµ¶ $Gosmer. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
1) = smerte, hold, sting; kun i forb. ondt fang [spor. i Vends, MØJy og LBælt; desuden i 1600´talskilder fra SVJy (se fx RibeAmt.1932.157+168, Grønlund.HE.189); forældet] A haar faat saant æ uj Faang i mej Røg (= jeg har fået sådan et ondt fang i min ryg), hvilket betyder et Hekseskud i Ryggen. Vends. det var bare et lille ondt Fang, .¨ et Jag, ¨ det faar jeg af og til .¨ Jegt (= gigt) og Skidt. JSkytte.VV.101. _ (i videre anvendelse:) ¡o¬è èt ¡oñt ¡foµ¶ (= aldrig et ondt fang), dvs. aldrig syg. $Gosmer. _ (overført:) "de uiñ F嵶 ær kommen öwr ham" _ hørt tit af en gammel Mand, ¨ om hans Nabo, der af og til fik sådan ond Sind, så ingen kunde komme nær til ham. Vends (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = håndtag. *$Børglum.
3) = lejlighed, held. A foer nok Fang te o betaal dæ di Undskab = jeg får nok lejlighed til at betale (dvs. gengælde) dig din ondskab. *Hards.
| fane·stang | Ìfange |
| Sidens top | |