falde·vande | fald·ringet |
subst. _ faleµ _ genus: mask. _ plur.: ´èr
1) = ebbe [< falde 2; syn.: Ìfald 4] grave orm pò ¡faleµi, dvs. ved faldende vande. *AEsp.Lęsų.II.77.
2) = brat fald i havbunden [< falde 8; syn.: Ìfald 5] 7´8 joller var ude for at sætte garn i den nordre "Falling". *ChrThagaard.Skagen.63. *Skagen (AEsp.VO.).
falde·vande | fald·ringet |
| Sidens top | |