fage·fus
fagl| fage·fus | fagl |
adj. _ med sideformen fejr. _ fòw¶r Vends, Thy (også skrevet *fau(e)r og lign.); fåw¶r $Agger; faw¶r spor. i Midt- og Østjy (vel efter rigsmål); fæj¶r $Vroue, NRangstrupH (ØSønJy; F.). _ neutr.: (som adv.) *favrt Vends (Melsen.1811). _ plur.: fåw·r $Agger; fòw·r $Lødderup; *færre Fanøsangbogen.1928.31.
[< gammeldansk faghær; sideformen skyldes påvirkning fra den gamle sup. »fejrest]
1) = smuk (især i farve, påklædning) [spredt i Vends, NVJy og Hards´NV, spor. i øvrige Jyll; forældet] At kaste et favrt öje til Een = see Venligen til Een. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Faur ¨ bruges i Særdeleshed om noget, som falder i Øjnene ¨: det er en faur Kuleur. Mors (Schor.1808). Fauer ¨ bruges meget, men (anvendt som adj.) blot med Hensyn til Farverne. Vends (Røst.1808). den ironiske vending: fæj¶èr såm fañèn = fejr som fanden, opstadset. $Vroue. (som ironisk tidsangivelse:) De var ifyvr i de fòvr ver, da di måne døj frøs ihjæl = Det var ifjor i det favre Vejr, da de mange døde frøs ihjel. Grønb.Opt.240 (jf. F.IV.138). (som adv.:) Kornet staaer faurt. Him (Milling.1829). four bruun = smuk brun. Schade.56. _ (i utallige talemåder:) Faw¶r æ snår fæ¶r ¨, o skid¶n æ snår twæ¶r (= fager er snart færdet, dvs. pyntet, og skiden er snart tværet, dvs. snavset), en Hentydning til, at en fager Kvinde ikke behøvede at pynte sig. HPHansen.GD.III.145. E Baa·r liir eet aa· en four Ærm, men aa· en fuld Tærm = Barnet leer ikke af en favr Arm (smuk Paaklædning), men af en fuld Tarm. Schade.101. Aborrerne stak konen til karlen, og lod manden beholde flirerne (= den ringere fisk brasen); men hun vilde ikke, at manden skulde vide, karlen fik det bedste. Hun sagde derfor: Fliren, dej fawer fesk, dej ska majen ha, men abårren, dej krøkkerøg, dej ska kålen ha (= brasen, den smukke fisk, den skal min mand have, men aborren, den krogryg, den skal karlen have). NikChrist.F.3 (med varianter, jf. aborre). De æ four aa lét (= lidet) fast, dvs. det er smukt og duer ikke. Schade.171. \ (hertil også, jf. den første af talemåderne ovf.:) fager·færdig. hand er altid saa faurfærdig ¨ = net og glædelig. *SVJy (Anchersen.ca.1700).
2) = rødmosset, rødblisset (i ansigtet) [vel videreudvikling < betydning 1 (i forb. med farveadj.); Thy (±S, ±NØ), Mors; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet |
hon va saa four i e Kinner (= fager i kinderne); det skulde maaske nok være (= betyde) fager, men paa Maalet er det rød eller rødmusset. HillerslevH. Er det en usund Rødme, fremkaldt af drik eller af Sygdom, bruges Udtrykket faawwe. Derfor hører man f.Eks. ¨ om den drikfældige: "Han blywwe saa faawwe aa aal de Spøl" (= han bliver så rødblisset af alt det »spøl). Skyum.M.31. AarbMors.1924.13.
| fage·fus | fagl |
| Sidens top | |