Èfage

fager

fage·fus

adj. _ med sideformen fare·fus. _ 1.sms.led: få·©´ NørhaldH (F.), HadsH (NBlicher.1811); få·´ MiddelsomH (F.), SøvindSg (HadsH). _ 2.sms.led: ´fu¿s

[vel < Ìfage; sideformen kan skyldes sammenblanding med Çfare 2; 2.sms.led af uvis opr.; kun anførte steder i Ommers og MØJy´SØ; forældet]

= forhastet; overilet; forhippet.

Èfage	fager
Sidens top