fad·rikfaeton

fad·vand

subst.

[spor. i SVJy´S, desuden Sgr.III.106 (i kilde af usikker proveniens)]

= opvaskevand (hvori fade er rengjort). Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). æ faaedwand maa et smides væk, de ska æ swyn ha = fadvandet må ikke smides væk; det skal svinene have (at æde). GørdingH. (talemåde:) Ve do et ha Fjet i Faahvand, de æ bejr end æ baa Vand = vil du ikke have fedt i fadvand, det er bedre end rent vand. SkastH.

fad·rikfaeton
Sidens top