fad	fadder·gave

fadder

subst. _ udtale »kort, jf. også K 6.2, K 1.9; (desuden:) fa·dèr, fa¿dèr $Læsø; fa¿èr MØJy´NØ (vel også *far¶èr, jf. K 4.1 og plur.bf. ndf.); faj· Fanø´S (jf. K 6.2); overalt i Nørrejy, undt. Vends, også (yngre) stødholdige former. _ genus: mask./fk. (K 7.2); fem. Vends (når brugt om kvinde). _ plur.: ´e (K 6.4) alm.; også u.end. Vends, spor. i Angel. _ afvigende bf.: *farrene MØJy´N (jf. ovf.).

= rigsm.; især i forb. stå ¡fadder. Det var gerne en gift Mand og Kone, der stow Farre (stod faddere) tillige med en ung Karl og en Pige. Var der et Par Bruifolk (forlovede) i Familien, kom de gerne til at sto Ungfarre (staa Ungfaddere). Fattige Folk tog somme Tider dobbelte Faddere; for Fadderne gav jo gerne en Gjaw (Gave) til Barnet (jf. fadder·gave). Ussing.Als.166. Barselgilder var for 50 Aar siden oftest meget større end nu. Der vare tidt en 12´14 Faddere til at ofre i Kirken, og saa vel disse som Slægt og Venner blev indbudt i god Tid. AarbThisted.1918.24. Saa blev der ¨ bedt 5 Faddere, 3 af Mandkøn og 2 af Kvindekøn eller omvendt, efter som Barnet var en Dreng eller en Pige. SJyAarb.1944.218. (talemåde:) Der vil Pæng te, saa·e e Mand, han ba te Fadder = der skal penge til, sagde manden, han indbød til fadder. Schade.120. \ (hertil:) fadder·karl = mandlig fadder [spor. i Østjy´S] JSkytte.P.6. \ faste forb. (overført): bede fadder til = bede om hjælp til [spor. i Vends] er det noo å be fajjer te! siges når nogen beder en om hjælp til et arbejde, som vedkommende burde kunne udføre selv. AEsp.VO. _ vide fadder til. a weÛ eçèn faÛèr te = jeg ved ingen besked om. *KærH (Vends).

fad	fadder·gave
Sidens top