fa¡conet
fadder| fa¡conet | fadder |
subst. _ fa/faÛ/faj/far (K 4.1) alm.; fa¿Û NVJy; fa© ældre form i NingH (MØJy); far Fjolde. _ som 1.sms.led: samme udtale som grundform (Østjy), el. som plur. (Vest- og Sønderjy). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ bf.: ´¶et (K 6.1:) alm. i Østjy (K 7.1); fat Vends (±SV), Læsø; fa¿Ûèn $Lild. _ plur.: »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 4.1. _ afvigende bf.: farèn SSamsø; også faÛèn $NSamsø; få·rèn $Voldby.
\ Ìspredt også fa·è; også fa·r KærH; Çogså fa¿Ûèr, faÛ¶èr; Èogså faÛ·, faÛ ØHanH; ¢også få·rè $Voldby; £også (muligvis ældre) få·r spor. i Hards; Àogså få·j MØJy´S; Îogså (ældre) få·© NingH; også (formentlig yngre) fa·Û $Hundslund, $Gosmer; {også faÛ¶è $Give, $Jelling; også få·è LBælt´S; }også fa·Û, få·Û RibeH; spor. også få·Û, få·r ØSønJy´N; også farèr $Fjolde.
1) = rigsm. (i alm.). Dæ kam ¡o¶ å ¡te èn ¡påtma©èr ¡kjy·rèns mæ èn ¡fjæÛèrªuw¶n ¡ful¶ o ¡faÛ· å ¡krokèr = der kom af og til en pottemager kørende med en fjedervogn fuld af fade og krukker (som han ønskede at sælge). $Haverslev. I Dagligstuerne var der under Bjælkerne slaaet Hylder op. Mælken blev siet i Fade og sat op paa dem. Ussing.Erritsø.39. ¡bru·n ¡fa· dæm haj vi fö å sij è ¡mjeÏk op i; di så·j te di ga ¡me·è ¡flø·è ¡a dæm, ba ¡bæ·è ¡op = brune fade, dem havde vi før at si mælk op i; de sagde, at de gav mere fløde af sig, bar bedre op (end de hvide; jf. norsk fad). $Øsby.
2) (spec.) = fad til mad. E Sviin gyør ingen Gavn, fa·r di kommer poo e Faed = Sviin gjør ingen Gavn, førend de komme paa Fadet. Schade.20. æ Grø¶r å æ sø·r Öl wa i hwæ·r si Far, som vi lange tæl hwærjen¶ = grøden og det søde øl var i hver sit fad, som vi langede til hver én (dvs. allesammen). TKrist.BT.80. nær vi sle§kèr æ faÛ om aw§tènèr, så for vi gåt væj¶r o æ daw¶ a§tèr = når vi slikker fadet (dvs. spiser op) om aftenen, så får vi godt vejr dagen efter. SVJy (F.). _ (talemåder:) den¶, dæ komèr ba¿© ætèr, ska e·Û hu·r faÛ¶èÛ hå stå·n = den der kommer bagefter (dvs. for sent til måltidet) skal spise, hvor fadet har stået. Ommers. Mavr Ma æ bæjer end tom Fad = mager mad er bedre end tomt fad. Schade.174. manè moñ· gy tåm fa·Û = mange munde gør tomme fade. Mors. Æn ka snaarer faataal sæj, ind æn ka fored sæj i æn toem Fad = man kan snarere fortale sig, end man kan foræde sig i et tomt fad. SVJy. _ (drilleremse, med varianter, om nabodialektens udtale:) "Kommer vi sønderpå", siger Sallingboen, "så skal vi sige: Mar i æ far å grør i æ gryr ¨ (= mad i fadet og grød i gryden). Sgr.I.159. _ (i overført anvendelse:) Di ær intj gue te å sø·b å Fa sammel = de er ikke gode til at søbe af samme fad (egl. af fad sammen; dvs. de enes ikke godt). Vends. han ¡fæk hans ¡dåwè o æ lilè ¡fa (= han fik sin davre på det lille fad), dvs. han blev snydt. VSønJy´N. hañ ¡æ væÏ nåk èn ¡swæñ¶ fo faÛ (= han er vel nok en svend for fad), dvs. han er ikke så forsagt, bange. $Hundslund (jf. karl x). \ faste forb.: falde i fadet = give sig til at spise [spor. i Vends] Melsen.1811. HÉn åpå kam haj, tov skiÉn i karmi å fa¬Ér i fat = hen på (dvs. senere på aftenen) kom han (nemlig en karl, der kom for sent til aftensmaden), tog skeen i karmen og begynder at spise. Grønb.Opt.34. _ sidde øverst til bords og nederst til fad(s) (med varianter) = få el. have megen ære, men kun lidt mad, velstand [spor. i Østjy og ØSønJy] å se òwèst we bow¶rè å nÉjèst we fat, dvs. faa mere af Æren end af det solide, Maden. $Børglum. _ fad mad. En tre til fire Dage før Brylluppet var der »Brudeseng; (ved denne sammenkomst) bragte Husmoderen fra de Hjem, hvor alle var indbudte, et Fad Mad. Et Fad Mad bestod af en saltet Skinke og en Del Medisterpølser, lidt afhængig af, hvor mange der skulle med fra det betræffende (= pågældende) Hjem. *Rømø (Moritz.Röm(1903).179).
| fa¡conet | fadder |
| Sidens top | |
}){kind=link}