førends·tidføres

fører

subst. _ (´er K 6.2:) fø·rèr alm.; fe·rèr $Tved. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).

 Næste betydning

1) = person, som fører brud el. brudgom til kirke [spor. i Vends, Thy, Him´Ø, desuden $Voldby; syn.: brude·fører 1, brudgoms·fører] Et Par Slægtninge, Mand og Kone, som benævnes Førere, følge med Brudeparret i Kirke. Vends (JySaml.1Rk.III.83). Hvis bruden havde tjent (dvs. været tjenestepige), var hendes Madmoder ofte hendes Fører. Vends. (den anden dans ved et bryllup) dåñ·sèr broj·gomèn mæ broj¶èns fø·rèr, å hans fø·rèr mæ broj¶èn, mæn mø§t èpo dåñsèn bytèr di åm¶, så¿nt tè bròj·fòlkèn dåñ·sèr mæ hwòrajèr, å fø·rèrn dåñ·sèr sam¶èl = danser brudgommen med brudens fører, og hans fører med bruden, men midt i dansen bytter de om, sådan at brudefolkene danser med hinanden, og førerne danser sammen. Kvolsgaard.L.132.

 Forrige betydning

2) = bådfører [spor. langs vestkysten af Thy] \ (også) = leder af bådelag [syn.: føre·mand] Tvende af Havkarlene kaldes "Førere". Den ene af disse passer Roret og fører Kommandoen, den anden passer Seilene. *RibeStiftst. 16/7 1866.

førends·tidføres
Sidens top