førend¡sind
fører| førend¡sind | fører |
adv., konj. _ med sideformen føroms·tid(er) (som adv., spor. i Sall, Fjends og Hards´NV). _ 1.sms.led: fa·rèns´
[1.sms.led af uvis opr., muligvis dannet i tilknytning til førend·sind, førom·sinde (jf. tilsvarende orddannelser FestskrHPHansen.338ff.)]
1) (som adv.) = tidligere; forhen; før i tiden [spredt i Thy (±S), spor. i Him, Sall, Fjends og Hards´NV; syn.: førom·goddage] Notidaws ær e jo et hiel såente som de va Farensti¶ = nutildags er det jo ikke helt sådan som det var tidligere. Thy´N. wi wÉl ¡itj hò¬ ¡yw·l¡bòj·l, som wi hå gjow¶ ¡fa·rènsªtí = vi vil ikke holde julegilde, som vi har gjort tidligere. $Torsted. i faroms Tid’er ¨ da haar a høt æ manne Gaang = før i tiden har jeg hørt det mange gange. Aakj.P.114.
2) (som konj.) = før [spor. i Him´V og Fjends; syn.: førend¡sind] (præsten) hæftede een af sine Folk ved et Brændeviins Anker, saa han ikke var i Stand til at komme derfra, "farensti e Præist siæld kam aa løst ham aa" (= før præsten selv kom og læste ham fri). NBlich.VP.211.
| førend¡sind | fører |
| Sidens top | |