følg·agtigÇfølge

Se også Çfølge (verb.)

Ìfølge

subst. _ med sideformen følges (i betydning 1; spredt i Vestjy´M og ´S, spor. i NVJy, NØJy, MØJy og SØJy). _ følè/føÏè (K 4.8) alm.; fÒlè $Torsted; fölè/föÏè (K 4.8) $Vroue, $Skannerup, $Tvis; følo $Voldby; ÁføÏ· $Øsby; ÁføÏè $Bov. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf. (i betydning 2): ´èrèt MØJy´M og ´S; følo¿(è) $Voldby. _ plur. (i betydning 2): ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = følgeskab; i forb. som komme i følge med nogen, slå/gøre følge(s) med nogen, gøre nogen følge etc. [sideformen skyldes formentlig afsmitning fra verbet følges; Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: følgest]

 Forrige betydning

2) = række af ledsagende personer (i brude´, begravelsesfølge mv.) [alm. nord for rigsgrænsen; syn.: skare x] De blywè nåk èt ¡sto¶è ¡Følè e¡daw, ¡Rasmos vå jo ¡ke¶nd ¡vit å ¡bret = Det bliver nok et stort Ligfølge idag, Rasmus var jo kendt vidt og bredt (havde Omgang med mange Folk). $Bov.

følg·agtigÇfølge
Sidens top