fæ·sygefæte

Se også indad·føddet (adj., sms.led)

fæt

subst. _ med sideformen fætte. _ fæt, *fet alm.; fæ¿t $Houlbjerg, $Voldby, SønderhaldH (MØJy); også fæ§t Holmsland; fit Sild. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; mask. $Voldby, $Anholt. _ plur.: (i betydning 1) ´èr $Hurup.

[jf. svensk dialekt fätt(e); iflg. ODS. beslægtet med fæ]

 Næste betydning

1) = uld klippet af et får på én gang (og som et sammenhængende hele); også om mindre portion uld [Vends, Læsø, Him´V, Mors, Thy´S, Hards (±Ø), spredt i MØJy´NØ og Djurs (± Samsø), spor. i Han og Thy´NØ; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Schor.1808. Faar, der havde gaaet ude hele Vinteren, havde altid en ordentlig stor "Fæt". Djurs. Pelsen blev klippet af i jæn¶ (= én) Fæt (hel Pels). HPHansen.SB.23. (ulden fra et får) kaldes, naar det er sammenvreden, et Fæt. Vor Præst skal have det bedste Fæt; ¨ Præsterne (må) fordum have i Jylland faaet en Uldtiende. Vends (Melsen.1811). (hyrdedrengen) sku hjæm mæ di manne Pænng aa mæ dæ hæ Fæt tow = skulle hjem med de mange penge og den her portion uld (som han havde fået i løn). AarbMors.1926.116. (spec., i eventyr:) Hver gang han sagde: "Får, giv fæt", så rystede det et pund uld af sig for hvert trin. Hards (Sgr.XI.201). _ (talemåde, med varianter:) Det er en sølle Får, der et ka bær si ejen Fæt (= ikke kan bære sin egen uld). AarbHards.1930.121. \ (også) = hårlag på andre dyr, fx hund [spor. afhjemlet] Lars.Ordb.67. \ (spec.) = lag af mug på mad. *Schade.61.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = langt hår, tykt lag (hoved)hår hos mennesker; "manke" [spredt i Vends (med Læsø), spor. på Mors] haj ste·lt mæ æ fæt hoo¶r som i wilmaj = han stillede med en hårmanke som en vildmand. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = (tykt) lag (vissent) græs på mark [spredt i Hards, spor. i Him´V, NDjurs og SVJy´N] Det er godt for en Mark at have en god Fæt, des mindre Skade gør Frosten den. Krist.JyF.III.87.

 Forrige betydning

4) = bylt af noget; så meget, man kan bære ad gangen [< betydning 1, måske påvirket af fænt 2; spor. i Hards] (han slæbte) den "jænn Fæt" (dvs. så meget han kunne bære af "småskrammel") efter den anden derop og saa en skønne Dag brasede Loftet (sammen). HPHansen.LF.9. \ (spec.:) fragt og fæt = byrde, oppakning. (der viste sig) en sære Stannis (= fyr) med Fragt og Fet. *Noe´Nygård.S.64 (og flere steder hos samme forfatter).

fæ·sygefæte
Sidens top