fæ·suppefæt

fæ·syge

subst. _ med sideformen fæ·sygen.

[spredt i Midtjy´Ø, spor. i Vends og Sall]

= kvægpest; især om kvægpestperioder i tiden 1745´81 (jf. AarbVends.1933.1ff.). (da) dÉ stu· fæsyg kam, ¨ var hon så vò¬sk, de dÉ blÒv eñtj uÉn jÉn kov teba·g i hile byj = da den store kvægpest kom, var den (egl. hun) så voldsom, at der kun blev én ko tilbage i hele byen. Grønb.Opt.175. Da der var Fæsyge i Hammershøj, lavede de Ild for at standse Sygen. Krist.JyF.VI.206.

fæ·suppefæt
Sidens top