![]() | ![]() |
Se også Ìfænge (subst.)
verb. _ fæµ·/fæ÷µ/fæµ/Áfæµ· (K 1.3). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends, Sønderjy.
1) = rigsm. (om ild, krudt) [spor. afhjemlet] de èl æ§ fæµ· de è få wu¿Û = det vil ikke fænge, det er for vådt. $Jelling.
Forrige betydning - Næste betydning
2) fænge ¡an = tænde [spor. i SSlesv] skaÏ vi fæµ æ ¡ly·s ªan = skal vi tænde Lyset. Angel.
3) = smitte [spor. på Als]
![]() | ![]() |
Sidens top |