Se også Çfænge (verb.)
subst. _ fæ·µ, fæµ· Thy; *fænng Fjends.
[vel < Çfange; spredt i Thy, spor. i Fjends; syn.: fenne]
= indhegnet græsningsareal til kreaturer.
fæ·møg
Çfængefæ·møgÇfængefæ·møgÇfænge