Ìfælding
fælding·sted| Ìfælding | fælding·sted |
Se også Ìfælding (subst.)
subst. _ (l/¬ K 4.6; »´ing:) fæleµ alm.; fÉleµ Vends. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[jf. ODS. I.Fælding og Ord&Sag.1985.30.ff.]
1) = kode (hulningen bag på hestens ben fra kodeskæg til hov) [spredt i Nord-, Øst- og Midtjy (nord for en linje Kolding_Nissum Fjord)] _ (overført:) Hoserne hænger nede om Fællingerne = strømperne hænger nede om anklerne. SØJy.
2) = bøjle lavet af sammensnoet reb el. af sammensnoede hassel´ el. egegrene [spor. i Vends, Ommers´SV, MØJy´NV og Fjends´S; syn.: klove x] Fælling = "En af Reb eller Qviste snoet Krands, som fæstes om Smalbenet paa et Kreatur, for derved igien at hefte, enten Tøiret, eller en Klep dvs. Klods." MØJy (Molb.) Fældingen blev ¨ lagt om fårets hals, og deri blev bundet et stykke reb til at fæste det med. Ommers (Krist.JyA.I.21). når kreaturer hildes, lægges om deres ben en jærnring ¨; denne er atter, for at skåne dyret, udfodret (= foret) med en ring af rebværk, i fæ¬èµ. Vends (F.).
| Ìfælding | fælding·sted |
| Sidens top | |