fælde·økse
Çfælding| fælde·økse | Çfælding |
Se også Çfælding (subst.)
subst. _ fÉleµ _ genus: mask.
[< Çfælde 1; kun anførte kilder fra Vends]
= det at fælde hår, tabe tænder; kun i forb. være i fælding(en). *AEsp.VO. *Lars.Ordb.
| fælde·økse | Çfælding |
| Sidens top | |