Ìfælde
Èfælde| Ìfælde | Èfælde |
Se også Ìfælde (subst.), Èfælde (verb.)
verb. _ (l/¬ K 4.6:) f欷/fæ¬/Áfæ¬(·) (K 1.3) alm.; fÉ÷l Vends; fæ÷l $Læsø; fÉl ØHanH; fɬ· NVJy (vsa. f欷 Thy´S og Mors); fe¬ Samsø, sideform spor. i MØJy´S. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´tj Vends; også ´t ØHanH, MØJy´S; f欷 hhv. f欶 Thy´S; (ptc.:) også f欶èt SVJy´S og SønJy´V; (efter hjælpeverbum være) *fælèn Mols.
1) = rigsm. (fælde et træ, nedlægge et dyr el. menneske, tabe hår, fjer) [spredt afhjemlet] Naar et Træ skulde fældes, saa man først efter, hvilken Side det skulde falde til. I den Side blev det saa underhugget, og man begyndte at save fra modsat Side. MØJy. Hønsen’ fælder Fjær, når de er i Fjærskywt (= fjerskifte). SDjurs. \ faste forb.: fælde blade = tabe blade (om træ) [spor. afhjemlet] Kwolborg Skov den fælder si’ Blaad = Kvolborg skov den taber sine blade. Aakj.ET.31. _ fælde tænder = miste tænder. *$Læsø.
2) = passe sammen med noget, slutte tæt til [spredt i Thy, Hards´NV og SVJy, spor. i Vends og NDjurs] dæn¶ ¡fi¶èl ¡fɬèr ¡gòt = den fjæl slutter godt til (en anden fjæl). $Torsted. o verk æ Fu’d ud o en Hest, dvs. danne Hoven til således at Skoen kan komme til at fælde. SVJy. _ (upersonligt:) de fellær gåt = passer nøje sammen, f. Eks. Kanten af to Brædder. Vends. \ faste forb.: fælde (bunden) = slå med en høle tæt ved jorden [spor. i Hards og SVJy] fæld æ bund, dvs. slå græsset snært af ved jorden; også om Kreaturer el. Får, der æder Græsset tæt af. SVJy. _ fælde ¡sammen = samle (to træstykker) med »tap el. blad (jf. Çblad 2) [vist opr. fagsprog] *$Torsted. *$Hurup. (hertil vel også:) f欷 æn hju¿l: er et hjul løst i eger el. nav, så saves det i »nesterne med en sav, der gør bredt snit, ind til »døvlingerne fra begge sider, så klemmes hjulfælgerne sammen påny og kiles; dette kaldes at fælde. *$Darum.
| Ìfælde | Èfælde |
| Sidens top | |