fæ·ladeÇfælde

Se også Çfælde (verb.), Èfælde (verb.)

Ìfælde

subst. _ (l/¬ K 4.6:) f欷/fæ÷l/fæl/Áf欷 (K 1.3) alm.; fÉ÷l Vends; fÉl ØHanH; også fɬ NVJy; fe¬ $SSamsø, sideform i MØJy´S. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt afhjemlet]

 Forrige betydning

2) [syn.: vind·fælde] èn gamèl fæl· = et gammelt træ, der er gaaet ud (men som ikke behøver at være fældet). *$Voldby.

fæ·ladeÇfælde
Sidens top