fåre·syge

fåre·talg

fåret

adj. _ fo·rè/fo·rèÛ/fo·rèt/fo·(r)èr (K 6.1) alm. i Nørrejy; fuèrèÛ Thy; få·rè/få·rèt (K 6.1) alm. i SønJy (i TonalOmr vel med acc.2, jf. K 1.9); også *fåer spor. i SønJy´V.

[muligvis < rigsmål; spredt afhjemlet (dog kun spor. i NVJy og på Als); syn.: fåre·vorn]

= dum; enfoldig; tåbelig.

fåre·syge	fåre·talg
Sidens top