eve·bideventyr

eve·blæst

adj.

[< Çeve; spredt i Him, spor. i Midtjy]

= ramt af giftig ånde fra en »eve. Per ¨ blev æveblæst, da han vogtede høveder i Gedsted Kær. Han blev en stakkel, der gik på krykker alle hans dage. Himmerl.384. I forrige Aarh. levede der i Sunds en krumbøjet og lam Mand ¨ der som ung var blevet ¨ øw·ble¶st. HPHansen.HH.138.

eve·bideventyr
Sidens top