essig

Ester

Se også esse (subst.)

essing

subst. _ med sideformen esning. _ æseµ NJy, $Erslev, Him; É·sèµ $Lild; e·seµ, æ·seµ Thy (også e·sneµ $Agger); æjsèµ VandfuldH (Hards´NV); æsnèµ SønderhaldH (Djurs; F.IV); æ·sin $Anholt; *essi NSamsø. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. Vends, Anholt. _ plur.: ´er (K 6.2).

[spor. i Nørrejy]

= ræling, lønning på båd. Essien (kaldes) det Tømmer i en Baad, der løber langs med Overkanten, indenfor den øverste Planke. Paa Essingen slaaes Roersmaalene, hvori Aaretoldene sidde. Samsø (FrJacobsen.ca.1860). de war ¨ no stoor tå·sk wi hòlt e¶j øwwer æssingi i da = det var nogle store torsk, vi halede ind over essingen i dag. AEsp.VO.

essig	Ester
Sidens top