Ìes

Esben

Se også Ìes (subst.)

Çes

subst. _ æs _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[spredt afhjemlet]

_ kun i flg. forb.: være i sit (gode/rette) es (el. lign.) = være veltilpas, være i vigør. Saa klenket di aa wa i godt Æs = så klinkede de og var i godt humør. PJæger.K.85. (talemåde, med varianter:) Old er i djert Es, o æ Kat i æ Dauegrye = alle er i deres es, og katten i »davregryden. ØSønJy (SJyMSkr.1935´36.215).

Ìes	Esben
Sidens top