enten
entre| enten | entre |
pron. _ el. spor. (i to ord) én ting. _ jænteµ, jæntèµ alm.; også ¡jænªteµ¶ Læsø; også jæn¶teµ¶ Hards´NV.
[NJy, spredt i Him´NØ og Hards´NV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= noget; en/et eller anden/andet. Melsen.1811. Hò¶ do intj Jænteng, a ka kom dehÉr i = har du ikke noget (en spand el. lign.), jeg kan komme det her i. BørglumH. Haj wa jenting stu’t = han var noget stort. BørglumH. de wa jæntèµ øwènatuw¶li, di so¿ dæçj¶ aw·tèn = det var noget overnaturligt, de så den aften. $Børglum. Skul a saa te aa go aa wart dem op met om Nætten _ wel a entj jenteng ontj = skulle jeg så til at gå og varte dem op midt om natten _ vil jeg ikke noget andet (dvs. vel vil jeg ej, de kan rende og hoppe). Thise.LS.II.251. \ (også) = noget i retning af; en slags [med samme udbredelse] haj jik mæ jænting i spòòe hÉller noo i håj¶jen = han gik med en spade el. noget lignende i hånden. AEsp.VO. ka Ûo intj ta Ûæ jænteµ en be¡steleµ får? = kan du ikke tage dig et eller andet arbejde for (dvs. give dig i lag med et eller andet). VennebjergH. di hae jænteng i stu¶r hÒ¶w Lyjssta·g = de havde en slags stor høj lysestage. AEsp.GG.34.
| enten | entre |
| Sidens top | |