énspænder·vest
en·sted| énspænder·vest | en·sted |
adj. _ med sideformen én·spændet. _ 2.sms.led: i alm. samme udtale som ptc. af »spænde x; også ´spæñè ØHanH; også *´spændet spor. i øvrige Nord- og Midtjy.
1) = som kun trækkes af én hest (om vogn etc.) [vel fordanskning af det indlånte Çen·spænder 1; spredt i Vends] æ ¡jænspæntj læs ¡høø¶ = et læs hø på en enspændervogn. AEsp.VO.V. A var kommen te Hjørring for aa tjyb tov sæt leerstropper te jenspænjt brug te hestis tøw = jeg var kommet til Hjørring for at købe to sæt læderstropper til énspændt brug til hestens (sele)tøj. VennebjergH. \ (spec., om person) = som har enspændernatur. Haj var såntj noe jenspænt / å intj som folk er flæst = han var sådan noget énspændt, og ikke som folk er flest. Hausgaard.N. \ (spøgende:) enspændt seng = enkeltseng [syn.: enspænder·seng] dæ war snaat entj ontj end Sengh i dæj Staaw _ jenspæntj aa tospæntj _ laangh aa stakken = der var snart ikke andet end senge i den stue _ enspændte og tospændte _ lange og korte. Vends.
2) som adv. _ (køre/pløje) ¡enspændt = med kun ét dyr som trækkraft [Vends, spredt i Midtjy (±M, ±SØ), Fjends´N og Him´SV, spor. på Mors og i Sall; se kort; syn.: Çenspænder 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
a hòr wat uw å plø jænspæntj mæ de soot øø¶g = jeg har været ude at pløje énspændt med det sorte øg. AEsp.VO. di hå ingn Hæst, o di kjo Jæn·spæ¶end mæ en broge Ty¶r = de havde ingen hest, og de kørte énspændt med en broget tyr. HPHansen.JP.42. _ gå ¡enspændt (om trækdyr) = være alene om at trække [spredt i samme områder] (spøgende, om tørvegraver uden makker:) MPoulsen.MH.12.
| énspænder·vest | en·sted |
| Sidens top | |