én·sporet

Ìén·spænder

énspor·vej

subst. _ el. (i to ord) enspor vej. _ ¡jænsporªvæj $Vroue.

[spor. i Midt- og Sydjy]

= vej med kun ét sæt hjulspor. (landsbyvedtægt 1793:) Hvor der ei er breed Vej (ud) til Græs Marken, men kuns en Eenspoer Vej, maae der ikkuns være to Kreature ¨ sammenkoblet. Holstebro (citeret efter AarbHards.1978.18). Der var ingen opkastede veje nogen steder, det første (dvs. så langt tilbage) a kan huske, kun enspor veje. Sydjy (Krist.JyA.T.V.64).

én·sporet	Ìén·spænder
Sidens top