énspor·vejÇén·spænder

Se også Çén·spænder (adv.)

Ìén·spænder

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡en®spænder (spor. i Thy). _ 2.sms.led: i alm. samme udtale som præs. af »spænde x; ´spæñ¶èr $Vroue, $Tved, $Hundslund, MaltH (SVJy). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[egl. adj., < nedertysk einspennich (= ene i et spand)]

 Næste betydning

1) = vogn, der forspændes med kun én hest; også (tydeliggørende) kaldt enspænder·vogn, jf. også en·spændt 1 [spredt afhjemlet] dær komèr en ¡jæn·spæñèr å§p o æ se¡se¿ = der kommer en enspænder oppe på »chausséen (= landevejen). $Vroue.

 Forrige betydning

2) = hest, der er vænnet til at trække alene; også (tydeliggørende) kaldt enspænder·hest, enspænder·bæst [spor. i NVJy og Fjends] en from¶ ¡jæn·ªspæñèr = hest, der er så tålig (= rolig, skikkelig), at den kan bruges til enspænderkørsel. $Vroue.

énspor·vejÇén·spænder
Sidens top