enneken
én·peger| enneken | én·peger |
verb. _ med sideformen annike. _ ænèk alm.; anèk ØSønJy (F.IV.14). _ bøjning: ´èr ´èt ´èt
[egl. første ord i tælleremse; spredt i Sydjy´S og SønJy´N; barnesprog; syn.: ingre]
= ved tælleremse udpege den, der i en leg skal "være den" (fx den, der i legen skjul skal "stå"); tælleremsen er (i mange varianter) optegnet over hele Jyll, se fx Krist.BRL.180, SJyMSkr.1926.36ff., Skautrup.H.I.310. Når drengene ville lege "hund efter hare", skulle de først enneke om, hvem der skulle være skytte. Drengene stillede dem i en kreds, og en stod i kredsen og ennekede. Ved hvert ord, han udtalte af remsen, stak han en med pegefingeren, og hver gang han kom til enden af remsen, trådte den, han sidst stak, ud af kredsen. Til sidst blev der en tilbage, og han skulle være skytte. SønJy´N.
| enneken | én·peger |
| Sidens top | |