én·mælket
ennike| én·mælket | ennike |
adj. _ med sideformerne enneke, ennekens, enningen. _ *en·ken Him´V; *enken(d), *ænkin(d) MØJy, SØJy (vsa. *eµkèñ); ænèkèn SVJyÌ, VSønJy, ØSønJy; (vedr. sideformerne:) *ennek(e) Hagerup.Angel.20; *enke Sønderjy (Kok.DFspr.285); ænèkèns, enèkèns Als; *en(ne)kens Angel (Varming.69, Hagerup.Angel.20); også *eniµèn spor. i SVJy. _ plur.: u.end.
\ Ìspor. også æn¶èkèn; også jenèkè, jeni©è Fanø.
[1609: enckinde (RandVilkår.51); 1640: enicken (SkastTingb.298); formentlig < middelnedertysk enkede, enken (= åbenbar, klar; sikker, nøjagtig; enkelt), jf. ODS. enkende]
1) = (kun en) enkelt [spredt i SVJy og Sønderjy´Ø, spor. i Midtjy´Ø] dæ ¡æ ¡li· èn ¡ænèkèn jæn¶ te¡bå·© = der er lige en enkelt en tilbage. $Ål. vi loÛ ¡nåwr ænegæn ¡go¿ te ¡ju¿l = vi lod nogle enkelte (gæs) gå til jul. SVJy. slaw§tèt vi èn ænekèn g嵶 èn höw·Û, hiñ§t vi æ slaw§tèr = slagtede vi en enkelt gang et kreatur, hentede vi slagteren. SVJy. A ska it nejt, aa haa kjehn ænkin Prejste, dæ haa vill ¨ trøst aa hjellp di syhg = jeg skal ikke nægte at have kendt enkelte præster, der har villet trøste og hjælpe de syge. PJæger.S.35. èt ¡ænèkèns ¡gra·ñ = en lille Smule. Als.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (som adv.) = nøjagtigt, præcist, tydeligt [spor. i Him´V] no skal a ski li·godt fotel· dæ Histor¶in lisse en·ken ¨ som a hår høt en = nu skal jeg sandelig fortælle dig historien lige præcist, som jeg har hørt den. HJens.HDF.14. Jeg saa ham ligesaa enken (= tydeligt) som jeg nu ser dig. JVJens.HH.95.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (som adv.) = endelig, for alt i verden [spredt i Sydjy] aa du maae da enikken gie os Kag = og da maae du endeligen give os Sigtet´brød. SkastH (JesRel.1743). Saa kom der Krig paa igjen, og Hans vilde enkind (endelig) med til det. SØJy (Krist.JyF.XIII.277). Den forsmåede bruds far sagde: "ska vi eneken et kjør hjem o kål et julgild i stæj for brøllop" (= skal vi endelig ikke, dvs. lad os dog køre hjem og kalde det julegilde i stedet for bryllup). SVJy. \ (hertil vel:) han kå¿m o æ ænèkèn stu·ñ = (han kom) i yderste øjeblik. *$Darum.
4) (som adv.) = for øvrigt. o så håÛ a jo ænèkèn e§t o sku¬ ha så¿ = og så havde jeg for øvrigt ikke noget at skulle have sagt. *GørdingH (SVJy). o saa behøwer æ Ku·n enneken ett’ andt end som o sæj’ jen’ jenneste U’er, saa ka hun bild hind Mand’ ind’, te han er en Bind·hund’, om de ska væ·r = og så behøver konen for øvrigt ikke andet end (dvs. kun) at sige et eneste ord, så kan hun bilde sin mand ind, at han er en lænkehund (jf. binde·hund 1), om det skal være. *Ribe´egnen (Feilb.K.14).
| én·mælket | ennike |
| Sidens top | |