ene·mand
ene·mærke| ene·mand | ene·mærke |
interj. _ med sideformerne ele´mele, ene´vene. _¡e·nè ¡me·nè alm.; også ¡e·lè ¡me·lè SønJy´S; også ¡e·nè ¡ve·nè ØSønJy´S.
[< nedertysk (jf. Mensing.Wb.I.1035); spor. afhjemlet]
= begyndelsesordene i tælleremse. Den der skulle stå _ eller være den _ når der skulle leges, blev fundet gennem forskellige remser: Ene _ mene _ mink _ mank ¨ eje _ veje _ væk. SVJy. SJyMSkr.1926.40. PAndr.H.69. \ (hertil vel, som verb., overført:) ene´menes. du skulde rigtig enemenes, siges om en der skal have prygl. *Krist.Anholt.108.
| ene·mand | ene·mærke |
| Sidens top | |