ene·karl
ene´mene| ene·karl | ene´mene |
subst.
_ kun (i genitiv) i flg. talemåder (med varianter): dæ· ¡kår å ¡jænèmañs ¡hæst å ¡jænèmañs ¡dætè = der er kår (dvs. forskel) på en mands eneste hest og en mands eneste datter (idet hesten må slide mere, hvorimod datteren forkæles mere; jf. Ìene 2). *$Øsby. Enemands Dættere og Fattegmands Stude, de verd itte gaml’ i Gård = enedøtre og fattigmands stude, de bliver ikke gamle i gårde (idet døtrene tidligt giftes bort, og studene må sælges for tidligt for at skaffe penge). *Sundeved (Kok.Ordspr.65).
| ene·karl | ene´mene |
| Sidens top | |