ende·tørv
ende·vindue| ende·tørv | ende·vindue |
verb. _ afvigende 1.sms.led: æj´ Vends.
[spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy]
= vende op og ned, ud og ind på; flytte frem og tilbage med (el. lign.). ve è Ágestnèµ blöw e ¡brø· Áæ·ñªvæ·ñ, få te de kuñ blyw Átörèt fra Ábechè Ási·è = ved »gistningen blev brødet vendt på hovedet, for at det kunne blive tørret fra begge sider. $Rise. Inden et (slidt) lagen endte på nederste hylde (i linnedskabet, beregnet til omslag, forbindsstof mv.), var det først blevet både "endven å sikast" (= endevendt og sidekastet), sprættet op ved midtersømmen ¨ og vendt, så det slidte kom ud til kanten. SJyMSkr.1970.369. Endevende var at flytte Negene om (medens de stod til tørring), det højre til venstre, og det venstre til højre Side. Begyndte man ved en »Skok, vendte man sig om med hver to Neg og satte dem bag ved sig. SJyAarb.1952.67. _ (overført:) ¡Simèn ¡so·j, te han ku ¡æ·nd¡væ·nd ¡old· æ ¡Ka·l i e ¡Bë ¨ = Simon sagde, at han kunde endevende (kaste til Jorden _ i Brydetag) alle Karle i Byen. HostrupD.II.4.31. Di vild’ ål’sammel dril mæ, de var snar lig’fedt, hvodden æ endvend mæ = de ville allesammen drille mig; det var snart ligegyldigt, hvordan jeg vendte og drejede mig. SJyMSkr.1932´33.10. E·nvæ·n å siekast (= endevendt og sidekastet, jf. ovf.), om en sag, der blev belyst fra alle sider. ØSønJy.
| ende·tørv | ende·vindue |
| Sidens top | |