ende·træ
ende·vende| ende·træ | ende·vende |
subst.
[spor. afhjemlet (undt. MØJy, Als mv., hvor stråtagets rygning holdes på plads på anden vis, jf. rygnings·træ, krage·træ); syn.: ende·sadde]
= større tørv for hver ende af rygningstørvene; jf. AHRasm.S.58. Hvor man lagde ny Mønning op, blev der lagt en halvmaaneformet Tørv paa Enden af Mønningen; den kaldtes en "Ejtørre" = Endetørv, og den blev spigret fast med tilspidsede Træpinde, og en Skt. Hans Urt blev plantet i dens Midte. Vends. Frifelt&Kragelund.HS.62.
| ende·træ | ende·vende |
| Sidens top | |