em·sodden
emter·kasse| em·sodden | emter·kasse |
Se også eventyr (subst.)
subst. plur. _ med sideformerne hælmter, hælter, hæmter, hælmte, hælme. _ udtale »kort (med noter); jf. også K 4.8, K 6.2. _ genus: stof´plur. (sideformerne på ´e dog oftest fk.).
\ Ìdog ældre hæm·tèr Vends; Çdog hæm·tèr $Lild; også *hælms spor. i Fjends´N; Èogså hæltèr Him´NØ; ¢dog æm§tèr $Vroue, $Tvis; £dog hælomt $Voldby; også hæÏèmt Samsø; spor. også *hæl·m, *hælms; overalt kendes også æmtè (men i lidt ældre kilder kun fra MØJy´S).
[1631´32: hemter (HvetboTingb.115); < Ìham 4 (= skal mv., jf. SAOB.H1978); formen uden h´ er enerådende i ømål (jf. ØMO.) og muligvis også den oprindelige i jysk; sideformerne (med h´ og evt. ´l´) skyldes i så fald påvirkning fra Ìhalm, og i et mindre antal kilder (fortrinsvis ældre kilder fra Midt- og Sydjy) skelnes der endnu mellem emter (= avner etc.) og hælmte(r) (tillige omfattende halmstykker etc. efter tærskningen); formen uden h´ er i nyere tid atter trængt frem som landbrugsfaglig betegnelse, jf. LandbrugsO.I.524]
1) = avner, vipper, stumper af strå, tomme aks etc., der efter tærskning ligger oven på det aftærskede korn, og som rives (sjældnere fejes) af efter tærskning; også om tilsvarende, der skummes af soldet, når kornet »sældes, samt om småhalm som affald fra behandlingen af »taghalm [Nørrejy (dog kun spor. i NVJy og SØJy´S), VSønJy´N (± Vadehavsøerne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Begtr.Jyll.I.269. Affaldet (når man bandt langhalm sammen i »tagneg) fra Hælmt = Smaahalm der tilligemed Kornaffald efter Tærskningen skjæres til Hakkelse, der derefter sammentrædes i Hælmtbænken for siden at tages i Brug, især til Hestenes Fodring i Foraars´ og Forsommers Tid. Samsø (FrJacobsen.ca.1860). Det tærskede Korn renses med en Lorive el. Emterive (jf. emter·rive) ¨ Til Rensningen brugtes ogsaa en Lokost af Lyng, Halm el. Siv (jf. lo·lime). Man fejede Kornet paa almindelig Maade, hvorimod Riven førtes i en særlig sidelæns Bue for at frarense Emter. BørglumH (Vends). Som barn har jeg set en ældre mand stå med et sold, hvor kærnerne gik let igennem, men hvor aksestykkerne, småstumper og andet affald blev tilbage i soldet. Dette affald kaldte han emter, og i vintertiden, hvor fårene var en del inde, ville de gerne æde disse emter. Vends. De affejede Vipper og Smaastraa kaldtes Hælmt. Rughælmten fik Faarene ofte, Havre´ og Byghælmten blev skaaret imellem Hakkelsen til Hestene. MØJy.
2) (overført:) hemter = noget lækkert, smagsgivende som gives i tilgift til alm. foder el. spise ¨ kommen i ost, krydderier i maden, pibeudkradsning til skråen. *AEsp.VO.II.30.
| em·sodden | emter·kasse |
| Sidens top | |
}){kind=link}