emme·kage
emmer·basse| emme·kage | emmer·basse |
subst. plur. _ med sideformen emme. _ (´er K 6.2:) æmèr alm.; også *jemmer, *jæmmer spredt i Nord- og Midtjy; æm¶èr spor. i SVJy; Áæmè $Øsby; æm· spor. i SønJy´SV.
[1549: gloinde æmmer (JySaml.1Rk.II.118); formentlig < nedertysk emer, emmer, middelnedertysk emere; sideformen vel sekundært dannet som sing. til emmer]
1) = gløder, glødende aske [Nørrejy, spredt i Sønderjy] Ovnrage er et Instrument, hvormed man skraber Emmerne eller Asken ud af Bagerovnen. Vends (Røst.1808). Mu·r put no warm æmmer i wòr trÉ·sko, nær di war wue å kò·l = mor puttede nogle varme emmer i vore træsko, når de var våde og kolde. AEsp.VO. an ku stiè© ka¡tåflè i a ¡æmè = man kunne stege kartofler i emmerne. $Give. æn ¡sko·¬ªkå·© _ blöw lawèr å æ ¡row·ªdej¶; dæñ blöw ¨ ba©t o æ rest øwèr nöj æmèr; de broj¶t vi nær æ brø¿ wa ve¶ å slep åp = en »skoldkage blev lavet af rugdej; den blev bagt på risten over nogle emmer; det brugte vi, når brødet var ved at slippe op. Skautrup.H.I.168. _ (overført:) Rage i Asken efter Emmer = søge Anledninger. Vends. (Melsen.1811). a hår ¡skit di ¡gloweñ ¡æmèr (= jeg har skidt de gloende emmer), dvs. haft stærk diarrhe. $Tved. han sirre å fis gluind emmer = han sidder og fiser gloende emmer (dvs. fiser stærkt). ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tør, løs jord; smuld [spor. i Vends] æng¶en jik i jænner æmmer = (tørvejorden i) engen opløste sig (på grund af tørke) i lutter små »billinger, så intet kunne gro. AEsp.VO. "De æ dæ baare æmer", siges om sandjord i en tørketid. DronninglundH. sont som haj no læ Nils Peter tjør aa pols i Roweren hveraen Da; Joeren wu jo te jenner Æmmer te sist = sådan som han nu lader Niels Peter køre og pulse i roerne hveranden dag; jorden bliver jo til ene emmer til sidst. Thise.LS.II.114.
3) = dårligt udviklede kornkerner og halmstumper [vel ved sammenblanding med emter] *$BørglumH.
| emme·kage | emmer·basse |
| Sidens top | |