emling
emme·kage| emling | emme·kage |
verb. _ (med samme vokal som »Ìem:) jÉ·m, É·m Vends; jæ÷m $Læsø; jæm· NVJy; jem·, jæm· MVJy; jæ·m øvrige Østjy, Sydjy samt Mandø; også æ·m spredt i MØJy; også (yngre) æm· spredt i Nørrejy; e·m/Áe·m (K 1.9) alm. i SønJy; Ái·m Als, sideform spor. i ØSønJy´Ø.
1) = dampe (fra kedel, fra jorden etc.). De jÉ·mær frå Gru·tji·l = det damper fra gruekedlen. Vends. de æmèr øwèr æ æµi = det emmer over engene, om "mosekonens bryg". $Vroue. \ emme noget = drive fugten ud af noget ved tørring. for dend Vaade Sommer og Höst ¨ skal de jæme Ruget i Ovnen. *Varde (Tøxen.1698).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dugge (om vinduer, briller etc.) [spredt på Als og Sundeved, desuden $Løjt] e ¡brelle Ái·me law æ kam ¡ind = brillerne duggede, da jeg kom ind. AlsOrdsaml. de Ái·mè o è Áviñèrè = det dugger på vinduerne. Als.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ryge. "det imer" dvs. det ryger, begynder at brænde. *Sønderjy (Molb.247). \ (hertil formentlig:) å em· = gløde, ulme. *HostrupD.II.4.213.
4) = behandle med røg (og/el. varme?). så broj§t vi å jæm· æm: vi tú nöj tå¿© hæ¬èr æn tåp ljöµ, å tæñ i¬¶ í å så hwæ·lt vi æ kå¿r dær¡øw¶èr = så brugte vi at emme dem (dvs. svalekar og tappekar, der skulle bruges til brygning): vi tog noget tag(halm) eller en top lyng og tændte ild i, og så hvælvede vi karret derover (vel for at rense det). *Skautrup.H.I.243.
| emling | emme·kage |
| Sidens top | |