eller
elle·torn| eller | elle·torn |
adv. _ med flg. former: hellers, heller, hellens, helsen, hejsen, hejs, hejen, ejsen, essen, ejs (hvoraf to el. flere ofte anvendes i samme egn, i alm. uden betydningsforskel). _ a) hellers̢ (se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hÉ÷ls VendsÌ; hæl·s Læsø, $Haverslev; hÉl·s NVJyÇ; *h欷s $Havbro; hæls $Storvorde; hælès MØJy´N og ´ØÈ; h欶ès $Tved; he¬(¶)ès, $Gosmer, Samsø. _ b) heller (ældre form, kun anvendt i betydning 1; se kort 2):
 | Tæt afhjemlet |
h欶èr $Tved, $Anholt; h欶è $Houlbjerg; *hælè, *helle spredt i øvrige MØJy´M og på Mols; he¬(¶)è $SSamsø. _ c) hellens (se kort 3):
 | Tæt afhjemlet |
hÉlèns Vends´N og ´M (i ´N vsa. hÉ÷ns); hælèns $Læsø. _ d) helsenÌ¢ (se kort 4; stedvis også yngre form i stedet for hejsen ndf.):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hÉlsèn NVJy¢; hÉlsèns KærH (Vends); *hælsèn Han; hæl·sèn $Vejrum, Fjends£; h欷sèn SallÀ, $Havbro; hælsèn, *hellesen SDjursÎ, MØJy´NV; hæ϶sèn MØJy´M{; h欶(è)sèn MØJy´S. _ e) hejsenÌ¢ (se kort 5; i henhold til Schade.ca.1820 muligvis også ældre form på Mors):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hÉjsèn Thy´S}; hæj·sèn Sall, Fjends, $Vejrum, $Havbro; hæjsèn øvrige NØJy og MidtjyÌ°, desuden Sydjy´Ø og ØSønJy´N; hæj¶sèn Sydjy´VÌÌ, VSønJy´N. _ f) hejsÌ¢ (iflg. flere kilder ældre variant af hejsen ovf.): hæj·s/hæjs (K 1.7) spredt i Ommers´Ø, Him´SØ og Rougsø, spor. i Thy´S og Han´Ø. _ g) hejen (fortrinsvis i ældre kilder): hæj¶n spor. i SSlesv (med tilgrænsende sogne af ØSønJy). _ h) ejsen (se kort 6):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
æjsèn Hards´S, Sydjy´Ø, ØSønJy´N, Sønderjy´SØ (K 1.1)ÌÇ; æj¶sèn SVJy, VSønJy (± Rømø)ÌÈ. _ i) essen (se kort 7; desuden spor. i øvrige SønJy´S):
 | Tæt afhjemlet |
æsèn ØSønJy (± Sundeved); esèn Sundeved, Als, $Agerskov. _ j) ejs (ældre variant til ejsen ovf.; se kort 8):
 | Tæt afhjemlet |
æjs SSlesv.
\ Ìdog hÉls DronninglundH, ØlandSg (ØHanH), hÉl·s HvetboH, KærH; Çdog hɬ·s, hɬès $Lild, $Agger, Mors (vsa. *hæls); Èdog hæl¶ès $Todbjerg, $Skannerup; hæ¬ès $Houlbjerg; ¢dog hæ¬sèn $Agger; £dog hæ¬sèn $Vroue; Àved afsporing hænsèn F.IV.235; Îdog også hæl¶sèn $Tved; {dog hælèsèn $Skannerup; }dog hæjsèn $Agger; Ì°spor. vsa. hæj¶sèn; ÌÌogså hæjsèn $Ål; ÌÇogså ajsèn Åbenrå, $Løjt, spor. på Als; ÌÈogså æjsèn $Mandø, $Hostrup; spec. ajsèn Tønder; Ì¢især i Østjy er optegnet en række (fortrinsvis yngre) udtaler uden h´: ellers, elsen, ejsen; de skyldes formentlig rigsmålspåvirkning, jf. eller.
[< eller, jf. AaHans.LUD.II.461; vedr. forekomst af h´ og ´j´, skal denne formentlig forklares ligesom ved »eller (dog sådan at ´j´ er slået bedre igennem el. er bedre bevaret i afledningen ellers, jf. de to ords udtaler i Syd- og Sønderjy); formerne på ´en synes mange steder af yngre dato (jf. hejs, ejs ovf.)]
1) = i modsat fald. A tænkt nok, der var no’d Knasleri ve hinner, hellesen had hun it tau’en ham (= der var noget "galt" ved hende, ellers havde hun aldrig taget ham, dvs. giftet sig med ham) (Hun var for nogle Aar siden »lokket). Horsens´egnen (NVDorph.1833). næj, brambæ hæ vi da Áit i e Ákalgå, æjsèn sku de da væ ¨ te di æ ªgro·j a dæm ¡sjæÏ = nej, brombær har vi ikke i haven; ellers skulle det da være (sådan), at de er groet af sig selv. $Rise. (talemåde:) Kommer a et e Daw, kommer a e Maarn, hejsen aa o Sønde (= kommer jeg ikke i dag, så kommer jeg i morgen, eller også på søndag). Om en, der gaar langsomt og er ugidelig. Krog.Tyrstrup.180. (i ed:) ¡hæj¶sèn sku da æ ¡le¬è ¡mañ¶ ¡ha¶ èt = ellers skulle da også fanden have det. $Vodder. \ (spec.:) om ubehagelige konsekvenser, hvis man undlader at følge et påbud el. en norm. ¡skøñ¶ jæ ¡no ¡bön¶ ¡he¬¶è ¡no¿è i è ¡eñt = skynd jer nu, børn, ellers når I det ikke. SSams.I.193. $Haverslev. man må ¡aÏdri be¡gøn å kjø ¡ku¿n ¡en¶ èn ¡manda, ¡hæÏs fo vi ¡ont ¡væj¶è = man må aldrig begynde at køre korn ind (på) en mandag, for så får vi dårligt vejr. MØJy. \ enten/ent¡veder ... (og) ellers = enten ... eller [spredt i VSønJy´S, desuden LundtoftH (ØSønJy´S)] (talemåde:) ¡añ§tèn ¡tæsk å ¡hæj¶sèn ¡a¶ æ ¡lo¿ = enten tærske og ellers (ud) af Loen. $Vodder. (vejrregel:) "Matis, han ska anten bræk is, æssen ska han læg horer o" (= eller også skal han lægge hårdere på). På Sct. Mathias dag, d. 24. februar, skiftede vejret afgørende. Det blev enten mildt vejr eller hård frost. Bov.152.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = da, dog, egentlig (som udtryk for forundring, indvending, bebrejdelse etc.) [syn.: end¡da 5] A trover ett, di faastoer o lav Maaldt, æ Køll stoer hejsen lig ve æ Goer = jeg tror ikke, de forstår at lave malt; »køllen står endda lige ved gården. Frifelt&Kragelund.TT.80. A hå no helles tenjt, te dænj sku kost ett så ledt øwer syv Hunje = jeg havde nu ellers tænkt, at den skulle koste ikke så lidt over 700 (og ikke kun de 650, der er blevet budt). HimmerlKjær.1948.284. di ¡håÛ· èn ¡tò¬·®kòp, å ¡dæñ¶ sku jo ¡hÉl·s ¡stry·©ès, mæn di tow èn jo ¡a¬§ti ¡fu¬¶ = de havde (på møllen) en »toldekop, og den skulle jo egentlig stryges (dvs. tages som strøget mål), men de tog den jo altid fuld. Thy. Begynder du nu ligegodt at strænde? Du saah helsen en Daa, te det vilde du ett mer = begynder du nu alligevel at strande (dvs. samle ting i strandkanten)? du sagde ellers en dag, at det ville du ikke mere. EBertels.H.145. de wa hel¶lesen en drøw¶ Tur = (det var ellers en) streng Tur (skal jeg love for!). MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = bortset herfra; i andre henseender; under andre omstændigheder. Vi haar en Høen mæ i sprattere Hals / men helles æ dej fulstændig hvitsj = vi har en høne med en spættet hals, men ellers er den helt hvid. Vends. Helles ku han gaat væ nued vi i Swinget, men næ de wa Uveje, saa wa han en bette Kaal = ellers (dvs. til daglig) kunne han godt være noget vid i svinget (dvs. stor i slaget), men når det var uvejr, så var han en bitte karl. ØH.1958.85. nåwèr håj æn ¡hañ·ªkwa¿n hjæm·, mæn hæjsèn blöw ær jo da mo·lt i æ möl· = nogle havde en håndkværn hjemme (til at male den tørrede malt på), men ellers blev det (dvs. alle andre fik det) jo da malet i møllen. Skautrup.H.I.244. (spøgende talemåde:) Æn kuñ· sawt får æ Blæjst, væn æn kuñ· æjsen, så·j han æ Mañ¶, da vår han drokken = man kunne sagtens (gå?) for blæsten, hvis man ellers kunne (dvs. af andre grunde); da var han drukken. SvGrundtv.GlM.III.209. \ ellers tak! (med varianter) = rigsm. (som høflig el. ironisk afvisning) [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = mere, flere, andet; derpå [spredt afhjemlet] ette e kåst va dæ knoggild, hvo e køchenfolk å ven dæ ejsen ha haj bestillinge bløv bøijn te spisen = efter brylluppet var der et »knogegilde, hvor køkkenfolkene og hvem der ellers havde haft »bestillinger blev budt til spisning. Sundeved. di stjal aa røvver al’ di bejst Hejst, aa hva di helsen ku faa Fenger i = de stjal og røvede alle de bedste heste, og hvad andet de kunne få fingre i. Bundgaard.BGM.48. (i »byderemsen opfordres bryllupsgæsterne bl.a. til at) ta mæ te Kjerken aa tebagh ijen aa spis te Mædde aa hejsen blyev te Gillet haar End’ = tage med til kirken og tilbage igen og spise til middag og derpå blive, til gildet har ende. SVasegaard.Klejtrup.145. a ¡få¿è di blöw be¡dø·vèt mæ èn ¡ham¶è å ¡hæjsèn så blöw di ¡stokèn = fårene de blev (forud for slagtningen) bedøvet med en hammer, og derpå blev de stukket (jf. stikke x). $Give.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = for øvrigt; for resten (som signal for, at man indleder en samtale, går over til et nyt emne, eller kommer med en parentetisk bemærkning) [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] Kom ind i æ Stow (= stuen), Lars Rud, og luk æ Dar (= døren) for æ Varme. Og valkommen vilde æ sejj. Hur kommer I helsen fræ? (= og velkommen, ville jeg sige; men hør! hvor kommer I fra, dvs. hvor har I været henne på det sidste?). EBertels.H.42. De Narrestreger skulde du holde dig fra ¨ og saa vil a helles bede om, te du møder, naar En sender dig Bud (= og så vil jeg for øvrigt bede om, at du møder, når jeg sender bud efter dig). Skjoldb.RF.II.53. Jen Daw sæje mi Faae te ham Kaalen, han hed no helsen Tammes, "høe Tammes" saae han, "do fo aa ¨ ri øwwe te Huensbjerremølleren" = en dag siger min fader til ham karlen (han hed nu for resten Thomas), hør Thomas sagde han, du bliver nødt til at ride over til Hornsbjergmølleren. MØJy. \ (spec:) hvis/om/når/»ven ellers = hvis bare; hvis da; hvis overhovedet [spor. afhjemlet] A vil fortælle ham det, hvis han ejsen kan tie med det. Krist.KO.73. (spøgende talemåde:) De ka endda gi Taervur, næ de helles vil holl op aa ræen = det kan godt give tørvejr, hvis det bare vil holde op med at regne. Schade.145. hwissommensti de ejjes æ sann = hvis det overhovedet er sandt. Blich.EB.14. Enhwæ¶ Kå¶l, dæ hæjsen wa nåt ve, ku tæsk = enhver karl kunne tærske, hvis der ellers var noget ved ham. HPHansen.JP.23. (»bryggestenene blev kun brugt til brygning) u der ¡æj¶sèn vår èlet ¡år¶dèn ªå¶ èt = (på de gårde) hvor der ellers var lidt orden på det. $Vodder.
6) = rigtignok; sandelig; ... skal jeg love for (som tegn på følelsesmæssigt engagement) [jf. end¡da 7.1] no ska do hælsèn ha tak! (= nu skal du ellers have tak! sagt) enten forundret: det havde jeg ikke troet! _ eller indigneret: fy for pokker! $Vroue. Da ¡kand èt æjsèn nåk ¡væ·r, han ¡kåm i èn ¡Fa¶rt = da kan det sandelig nok være, at han kom i en fart. HostrupD.II.1.85. Do æ hellens i raar Maj, seer hun, saahnt aa lyvv faa mæ = du er rigtignok en rar mand, siger hun, sådan at lyve for mig. CJRLund.TN.16. (spøgende talemåde:) Vi buer hejsen å en heldig Stej, sådan møt onder æ Hemmel = vi bor på et heldigt sted, skal jeg love for, sådan midt under himlen. AarbHards.1930.148.
| eller | elle·torn |
| Sidens top | |