elle·kælling
Ellen| elle·kælling | Ellen |
subst. _ ¡æ®lys _ genus: neutr.
[jf. elle´ 2; Als, spor. på Sundeved; se kort; forældet]
 |  Tæt afhjemlet |
= vættelys, forstenet kalkskal af blæksprutte. (overtro:) Foat sikre sig mod denne Fare (at børn blev forbyttet med »ellefolkets børn) lagde man ¨ hos dem i Vuggen enten Staal ¨ eller ogsaa et lille ¨ Ellys; det er en Slags halvklare, lysformede Forsteninger, der ogsaa kaldes Vættelys. Ussing.Als.163.
| elle·kælling | Ellen |
| Sidens top | |