elle·koneelle·lys

elle·kælling

subst.

[< elle´ 2; MØJy (±S), Djurs´V, spor. i Vends og NVJy; se kort; forældet]

Tæt afhjemlet

= pige, kvinde af »ellefolket; elverpige. MØJy (PKnap.1828). Norden for Øster Alling (nær Randers fjord) var der så mange elletræer i gamle dage _ der er nogle endnu, kan jeg tro _ og der danser ellekjællingerne hver nat. Krist.JyF.VIII.40. Naar de saa, at det dampede fra Mosen, sagde de gamle Koner ¨: "Ellekjællingen brygger" (jf. mose·kone). RKnudsen.Vejlby´Risskov.83.

elle·koneelle·lys
Sidens top