ej

Çeje

Se også Çeje (verb.), Èeje´ (sms.led)

Ìeje

subst. _ æj·/æj/Áæj· (K 1.3) alm.; ; É÷j Vends (K 1.3); æ÷j $Læsø; Éj· NVJy (vsa. æj·); også ej MØJy; Áaj· Åbenrå, Sønderborg; aj Tønder. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. (ejendom, besiddelse); oftest i forb. som få, have noget i eje, være i ens eje. (talemåde:) sit iñt ær æ bæ·st æj· = sit eget er det bedste eje. ØSønJy´S (F.).

ej	Çeje
Sidens top