Èebbeecke´

eck

subst. _ æk _ genus: fk. alm.; neutr. Angel, sideform $Bov. _ som 1.sms.led: se ecke´. _ plur.: Áækè $Bov; Áæ·k UgleH (Angel).

[< nedertysk eck; spredt i ØSønJy´SØ og SSlesv]

= hjørne, krog. En Krog i Stuen kaldes af de ældre endnu således, men af de yngre Ekk. Hagerup.Angel.50. Ja så fek en jo da å stå hæn i æ Ek emæld æ Åwn å æ Sæng = ja, så fik den (dvs. en »grynbænk) jo (lov til) at stå henne i hjørnet mellem ovnen og sengen. JMads.Hanved.63.

Èebbeecke´
Sidens top