dyste

dytken

dystes

verb.

[vel skolejargon (inspireret af rigsmål), jf. ODS. II.dyste; spor. i SVJy´M]

i min drengetid prøvede drengene tit at dystes, med korslagte arme løbe tvende imod hinanden eller puffe hinanden fra siden (uden tilrend), ligesom et par væddere; de sagde også: ska vi prøv å rend dyst (= at rende dyst)? FrøsH.

dyste	dytken
Sidens top