dy·stamper
dystes| dy·stamper | dystes |
verb. _ med sideformen duste. _ dyst alm.; døst $Tolstrup; *dihst NSamsø; dust Thy´N, Mors (vsa. dyst). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. $Tolstrup.
[< dust; spredt i Nordjy, MVJy og på Samsø, spor. i øvrige Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder]
= stænke. dyst’ ¨ = stænke med Vand, enten ved Hjælp af Haanden, f. Eks. Vasketøj, der skal stryges, eller med en Kvast (= kost), f. Eks. naar Mureren slaar Vand paa Muren. Lars.Ordb.41. Han dystede Strømperne over med lyet (= lunkent) Vand. Aakj.FJ.53. \ (også) = strø, drysse. ka do dust no mi¿l po æ plå·Û = kan du drysse noget mel på (bage)pladen. *$Ræhr. dyst ¨ om at pudre Smaabørn (der er blevet hudløse i rumpen). *SVJy.
| dy·stamper | dystes |
| Sidens top | |