dysse
dy·stamper| dysse | dy·stamper |
subst. _ dyst _ genus: fk.
[muligvis < dyste; Midtjy (± Djurs), Him (±NV), SØJy (±S), spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= "omgang" (af regn, sne, kulde etc.). Lemvig, der bekom en ¨ ringe Dyst Regn. Dreyer.Lemvig.104. Det drywe øwer som en Dyst = det (dvs. krigen og alle besværlighederne i felten) driver over som en byge. Noe´Nygård.T.80. vi ka fo¿ æn dyst i¡no ¨ siges om foråret, når man venter at kunne få noget af vinteren endnu engang. $Darum.
| dysse | dy·stamper |
| Sidens top | |