dys
dyst| dys | dyst |
subst. _ dys TønderH; *døs ØHorneH (SVJy). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[jf. svensk dös, shetlandsk dos (= korndynge); opr. vist samme ord som dås og rigsmål dysse (= oldtidsgrav), men indholdsmæssigt tættere beslægtet med dejs, dæs; jf. i øvrigt DF.I.128]
1) = dynge, stak (af høstet korn) [spor. i ældre kilder fra SVJy´N] Dysse er en dynge höstet korn som staar paa Aggeren. Anchersen.ca.1700. Naar Boghveden ¨ var høstet, blev den revet sammen i Hobe, Dysser, helst saa regelmæssigt som muligt og saaledes, at Rodenden vendte opad. Raunkj.VH.24.
2) = drive; klit [spredt på Rømø og langs kysten af TønderH] vi kañ se æ dysè å si¬¶ = vi kan se Klitterne på (øen) Sild. Ligeledes anvendes ¨ for Snedrive: èn snædys. HjerpstedSg.
| dys | dyst |
| Sidens top | |