dyrk

dyrken

Se også dyrken (subst.)

dyrke

verb. _ dør·k/dø÷rk/dørk/dør§k/Ádø(÷)rk (K 1.5, K 1.6) alm.; også med ´y´ spor. i yngre kilder; i tryksvag stilling tabes evt. længde el. stød. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< rigsmål; spredt afhjemlet (undt. i Sønderjy´S og ´SØ); syn.: Çbruge 2, Çdrive 10]

= rigsm. (overført, i talemåde:) Om den velnærede siges: ¨ han æ e¶t dør¶kè å jænè ¡arªmuÛ (= han er ikke dyrket af ene armod). Skyum.Mors.II.42. \ (også) = opdyrke [spredt afhjemlet] di ¡hå·Û èn støk ¡hi·è, mæn de æ blöwèn ¡dør§kèt = de havde et stykke hede, men det er blevet opdyrket. $Give. \ (også) = afæske (?). dyrk Swar o = faa Svar af. *Ommers.

dyrk	dyrken
Sidens top